Tilpasning af ordreforløb¶
Mulighederne for at tilpasse ordrebehandlings-forløbet er omfattende. Opsætningen foretages i registreringsdatabasen og behandlingstrin kan på avanceret vis opsættes med betingelser på basis af både tagging og ordrestadier.
Den første opsætning - ordre-tags, funktionsknapper og ordrelister¶
Den første opsætning vil ske med assistance af jeres Onboarding Specialst fra Raymeon, sammen med den første konfiguration af Nexus.
Det er vores forslag at I anvender den første opsætning i noget tid, og derefter finder ud af hvor der eventuelt kan ændres og optimeres, som et resulatet af praktiske erfaringer.
Ordre-tags¶
Vi anbefaler altid at tags skal være menneskeligt læsbare og meningsgivende. Der er i Nexus allerede fordefineret en række tags, klar til anvendelse. De tags foreslår vi at du også anvender, da du får en del foræret herved.
Eksempler på ordre-tags¶
- readyforpick
- pickingnoteprinted
- readyfordelivery
- delivered
- extrahandling
- suspended
- overdueinvoices
- awaitnextorder
Tags sættes, eller fjernes, ved tryk på funktionsknapper der optræder ud for hver ordre på ordrelister. Når en ordre er færdigbehandlet vil den have fået de typiske tags for et komplet forløb sat.
Tags kan til enhver tid også fjernes manuelt fra en ordre, men det er mest formålstjenligt at gøre det med funktionsknapper, der kun vises når de rette betingelser er opfyldt.
Tags og funktionsknapper - opsætning og anvendelse¶
I registreringsdatasen opsættes funktionsknapper til at sætte eller fjerne ordre-tags under MODULES -> Order -> CustomActionElements
Her tager vi et kig på opsætningen af funktionen "Godkendt til pluk":
Rodfolderen "readyforpickAddTag" er opsat som en key, der er holdepunkt for alle indstillinger. Navnet på denne key må ikke have mellemrum, og bør være sigende for dit fortsatte overblik.
I denne rodkey findes to yderligere keys, Caption og Criteria, to string values samt en Sorting number-value. De ene string value er "Tag", der anfører hvilket tag funktionen bruger, og den anden "Type", der anfører om tagget skal sættes eller fjernes med værdien "AddTag" eller "RemoveTag".
Sorting bruges til at styre hvor funktionsknappen optræder på ordrebjælken i relation til øvrige funktionsknapper.
Captions¶
"Caption" er en key, hvorunder der oprettes elementer som string values, der bliver til knaptekster.
I eksemplet er 44 engelsk, og 45 er dansk. Her et kig på admin-vinduet for den danske knap-teksten på denne handling:
Criteria¶
"Criteria" er en key, hvorunder der oprettes de kriterer der skal være opfyldt for at funktionsknappen fremkommer.
Tags som kriterier¶
For tags kan du arbejde med:
- HaveTags
- NotHaveTags
Du kan oprette begge string values samtidig. I hver anfører du det eller de tags (separeret med komma) som ordren skal have eller ikke have, for at funktionsknappen fremkommer.
Ordre stati som kriterer¶
Ordrens stati er delt i seks områder, der hver har en række mulige værdier.
Du kan oprette en string value for hvert område, og anføre (separeret med komma) de stati som ordren skal være i, i det pågældende område for at opfylde kriteriet.
Du kan også undlade at bruge ordrestati som en del af kriteret - eller kun bruge en enkelt eller nogle få områder.
StatusIn¶
Ordrens status er i høj grad af spejl af kundens ønsker.
- created
- confirmed
- partiallycancelled
- cancelled
HandlingStatus¶
Relaterer til leveringsevnen, og graden af allokkering af varer til ordren fra lagret.
- unreserved
- partiallyreserved
- reserved
PaymentStatus¶
I Nexus er det muligt at registrere betalinger fra kunder på både ordrer og fakturaer. Navnligt ved anvendelse af online betaling sker både anmodning om betaling, og kundens betaling, før fakturaen er udstedt. Derfor må ordren anvendes som grundlag for betalingen og betalingsregistrationerne.
En ordre kan være enten
- pendingpayment
- partiallypaid
- paid
DeliveryStatus¶
Du kan med stor præcision anføre hvordan en ordre er leveret ved at anføre leveringsmetode, såvel som et evt. sporingsnummer.
Hvis du foretrækker det kan du også - eller i stedet - registrere sporingsnumre på fakturaer. Nedenstående stati anfører leveringsstadiet af ordren.
- notdelivered
- partiallydelivered
- delivered
InvoiceStatus¶
I forbindelse med del-leveringer vil den samme ordre som oftest danne grundlag for mere end én faktura.
- notinvoiced
- partiallyinvoiced
- invoiced
Exception¶
Undtagelser på ordreniveau kan anses og anvendes på forskellig vis, og bør ihvertfald anvendes når en ordre falder udenfor behandlingsforløb, som der findes procedurer for. Undtagelser kan også bruges til at skabe opmærksomhed om ordrer, der på anden vis afviger fra ordinære forløb.
- no
- yes