Indtast ordre i TakeOver¶
At modtage ordrer i TakeOver er hurtigt og enkelt - og du oplever præcis hvad din kunde ville have oplevet. Er alt som det skal være? Har du selv svært ved at finde de rigtige produkter? Er det mon derfor din kunde ringer, i stedet for selv at logge ind og afgive ordren?
Ordrer modtaget telefonisk¶
Du kan selvfølgelig vælge at notere en ordre på et stykke papir, men vi anbefaler at du i stedet registrer ordren direkte i Nexus mens du har kunden i røret. Det gør, at du med det samme kan give meldinger om lagerstatus, vælge varianter hvis der er mulighed for misforståelser, og genbekræfte hvad du har indtastet med det samme til kunde.
Find kunden i Nexus¶
Det enkleste er som oftest at gå via bruger-søgeren som du finder under Tandhjul -> Lup -> Brugersøgning (søgervindue åbner som standard i brugersøgningen). Det enkleste er oftest at søge i feltet "Firma" og indtaste noget af eller hele det firmanavn kunden oplyser at ringe fra.
I ovenstående skærmbillede viser en søgning at der findes to brugere ved søgning på firmanavn "raymeon" i firma-feltet.
I kolonnen værktøjer klikkes på "Overtag"-linket. Er der flere brugere så vær sikker på at du vælger den rigtige.
Et nyt vindue åbner - Overtagelsesvinduet - der i topbarren vil vise status for den valgte kunde:
I topbarren kan du til venstre se hvad kundens kreditgrænse er, værdien af evt. ubetalte fakturaer, og hvor stor en sum der evt. er jer skyldigt og over forfaldsdato.
Herfra er det at betjene Nexus på kundens vegne ved hjælp af overtagelsesvinduet, fylde kurven, og checke ordren ud.
Ordrer modtaget via email¶
Ordrer som du modtager via email følger samme fremgangsmåde som telefoniske ordrer.
Indkøbskurv - hurtigindtastning¶
Kender du varenumrene der bestilles (evt. fordi din kunde bruger dine varenumre, og bestiller via email) så kan du bruge den såkaldte QuickFiller til at danne en indkøbskurv i Nexus uden at bevæge dig rundt i systemet for at finde de enkelte produkter der bestilles.
Du skal fortsat etablere en TakeOver - QuickFiller'en findes under brugermenuen -> "Indkøbskurv - hurtigindtasning"
Manuelle indtastninger¶
Det er helt enkelt at taste varenummer og antal i hver linje. Du skal indtaste det fulde produktnummer samt antal. Klik derefter på "Check / Upload" for at kontrollere dine indtastninger:
Her kunne Nexus ikke genkende indtastningen i linje 1 men fandt fint produktet med varenummer "10200" og kan oplyse at der er 129 enheder disponible. Der er mulighed for at indtaste en linje-kommentar. Det er blot at rette linje 1 og trykke Check / Upload igen.
Når alle linjer er klar og grønne klikkes "Add to shopping cart".
Upload af CSV-fil til QuickFiller¶
Det er muligt at uploade en CSV-fil og udfylde formularen maskinelt. Det er vigtigt, at filen har et bestemt format:
- Tegnsæt: ISO Latin 1 (ISO/IEC 8859-1), ofte også kaldet Western Europe (ISO 8859-1)
- Felt-separator skal være semi-colon
- Der skal ikke være en tekst-afgrænser
Vælg "Upload fil" under formular-felterne og peg på filen på din computer - tryk Check/Upload og felterne udfyldes. Tryk evt. Check/Upload igen for at verificere og få vist information. Tryk derefter "Add to shopping cart".
Gentag tidligere ordre¶
Både dine kunder og du kan gentage tidligere ordrer. Når funktionen anvendes tilføjes varelinjerne fra den tidligere ordre til den nuværende kurv, hvorfra antal kan rettes inden ordren checkes ud. Det er kun varenumre og antal der gentages, idet kundens dagspriser vil blive anvendt i kurven.
Sådan gør du¶
- Overtag kunden i TakeOver og gå til Brugermenu -> Mine ordrer
- Find ordren og tryk på “Gentag”
-
Tilret kurv og check ordren ud
-
Anvend søgeren fra Tandhjul -> lup -> Ordresøgning
- Find ordren og tryk gentag i værktøjerne
- TakeOver vindue åbner automatisk
- Tilret kurv og check ordren ud fra TakeOver