Undgå tab med en specialprispolitik¶
Specialpriser er et stærkt og fleksibelt værktøj i Nexus. Som sædvanlig kan der være bagdele ved fleksibilitet, herunder at der potentielt kan træffes beslutninger der for dig som virksomhedsejer ikke er hensigtsmæssige. Med en specialprispolitik kan du instruere Nexus i hvor lave salgsavancer du generelt vil acceptere, og hvad dit salgspersonale dermed må indrette sig efter.
Hvor anvendes specialpriser i Nexus¶
Specialpriser er til alle dine afvigelser fra dine prisniveauer, som indstilles på hvert produkt. Selvom der er 10 prisniveauer som du kan arbejde med, så er alle virksomheder forskellige, og i nogle tilfælde kan der være krav om mange prislister - næsten en for hver kunde.
Der er to typer af specialpriser - de permanente, og de ordrespecifikke. Specialprispolitikken anvendes på dem begge, men har ingen effekt på dine prisniveauer, idet det antages at den medarbejder der opsætter prisniveaerne har en central funktion i virksomheden med behørig beslutningskompetence, og har virksomhedens interesser fremmest.
Læs mere om prissætning og specialpriser¶
Vi har forbedredt nogle selvstændige artikler hvis du vil læse meget mere om specialpriser og om prissætning i Nexus generelt.
Hvad kan specialprispolitikken regulere?¶
Specialprispolitikken fokuserer på virksomhedens profit ved salget af et givent produkt ved anvendelse af specialpriser.
Beholden minimumsprofit¶
Specialprispolitikken anføres som en global minimumsprofit, der vil regulere alle specialpriser for alle produkter og for alle sælgere, med mindre der er undtagelser på produktniveau.
Dette opsættes globalt i Nexus i registreringsdatabasen, og det gøres bedst med hjælp fra Raymeon Support.
Minimumsprofitten skal udtrykkes som en procentsats, eksempelvis 15, hvilket vil betyde at kostprisen bliver ganget med 1,15, og at den fremkomne sum er mimimumssalgsprisen.
Såfremt en specialpris med lavere end 15% profit indtastes vil Nexus ikke tillade det.
Minimumsprofitprofiler¶
Det er muligt at definere valgbare minimumsprofitprofiler på produktniveau, der tjener som undtagelser fra den globale specialprispolitik, som vil regulere alle specialpriser for de produkter der har denne profil anført for alle sælgere:
Eksempler på valgbare profiler kunne være:
Clearance
Blowout
Ideen er at der for disse to profiler sættes tættere på 0 som minimumsprofit eller måske ligefrem en negativ minimumsprofit. Ved sætning af eksempelvis -10 på blowout vil Nexus tillade at der gåes 10% under kostprisen for de produkter der har denne profil anført og 0 på clearance vil tillade at der gås til kostpris i salget.
Med denne funktionalitet kan der derfor afviges ved tilbud, oprydning osv. Der kan laves ligeså mange profiler som du ønsker. Som vanligt anbefaler vi at holde det så simpelt som muligt.
Ad hoc afvigelser fra krav om minimumprofit¶
Det kan for specifikke brugere være muligt at afvige fra specialprispolitikken i Nexus. Det vil typisk kun anvendes ved kunder, der er så specielle at de falder udenfor virksomhedens politikker, men alligevel er så attraktive i salgsvolumen at afvigelsen er ønsket.
Sådan afviges fra krav om minimumprofit¶
Funktionen er helt simpel at bruge for brugeren med den krævede rettighed:
-
Overtag en bruger på det firma hvis specialpris er godkendt til at gå under specialprispolitikken.
-
Rediger specialpriser på kunden
-
Indtast nu priserne, og sæt hak i fluebenet udfor prisen for at låse feltet
-
Tryk "Gem specialpriser" i bunden af siden.
Effekten af fluebenet er, at feltet nu er låst. Det betyder, at sælgerne godt kan åbne siden med specialpriser, og pleje de øvrige priser, samt gemme igen, selv med en låst pris der ikke overholder specialprispolitikken, men de kan ikke selv låse op eller rette den pris der ikke overholder politikken.
Der er iøvrigt ikke sammenhæng mellem dét, at priser forbryder sig på specialprispolitikken, og det at feltet låses. Enhver specialpris på en kunde kan låses så dine sælgere ikke selv kan redigere.
Ydermere er der heller ikke sammenhæng med at en specialpris forbryder sig på politikken og at feltet skal låses. Det behøver ikke at være låst. Et ulåst felt betyder dog, at hvis en sælger redigerer specialpriser kan han ikke gemme igen før den specialpris der før forbrød sig på specialprispolitikken bliver rettet og overholder specialprispolitikken om minimum profit for det pågældende produkt.
Disse værktøjer kan bruges både i TakeOver og i specialprissiden på produktkortet.
Der er mulighed for at give sælgerne rettighed til at låse et felt op, så de selv kan sætte en pris igen, der så dog selvfølgelig skal overholde specialprispolitikken.
Find produkter med priser der ikke overholder din politik om minimumprofit¶
Med Produkt Vedligeholdelsessøgeren kan du foretage en søgning der finder produkter der ikke overholder din politik om minimumprofit.
Søgningen køres med et flueben i "Profit rule violation" og det er et godt tip også at sætte flueben i "Enabled". Denne søgning udføres for både grundpriser og permanente specialpriser, og leverer en produktliste. Fra denne liste kan du åbne hvert produkt og gennemgå både grundpriser og de permanente specialpriser.
Bemærk, at denne søgning ikke forholder sig til om der er kunder der pt. har adgang til de indstillede priser. Det kan eksempelvis være hvis der er en pris der ikke overholder din politik i et prisniveau, der ikke er tildelt nogen kunder. Eller hvis en kunde med specialpriser, der ikke overholder din politk, er disabled.
Hvis dette er vigtigt for dig så skal du bruge nedenstående søger.
Find alle permanente specialpriser der ikke overholder din politik om minimumprofit¶
Da specialpriser er kundespecifikke ligger de som et tværsnit mellem produkter og kunder.
Under "Administration -> Kunder -> Specialpris Vedligehold" finder du et vedligeholdelsesværktøj designet til at finde de specialpriser, for hvert produkt og hver kunde og i alle BreakPoint-mængder, der ikke overholder din politik om minimumprofit.
-
Med flueben i "Profit rule violation" aktiverer du kravet om at priserne som Nexus finder til dig ikke skal overholde din politik om minimumprofit.
-
med flueben i "Product enabled" finder Nexus kun priser på produkter der er tændt for, og som kan handles
-
Flueben i "Customer enabled" finder kun Nexus kun priser for kunder, der er tændt for, og som kan handle.
-
Hvis du vil filtrere på dine sælgere kan du gøre det i feltet "Account" der aktiveres med flueben. Dine sælgere har adgang til denne side, men kun med sig selv forudfyldt.
Links i resultatlisten¶
-
Klik på produktnummeret åbner produktkortet i et nyt vindue
-
Klik på PSP åbner specialprissiden for produktet
-
Klik på TakeOver (hvis aktiv) for at overtage en bruger på firmaet og hoppe direkte til specialprissiden
CSV-data i bunden af resultatlisten¶
Ønsker du at arbejde videre med dine data i Excel eller lign. kan du kopiere en dataklump der er tabulator-separeret og dermed via copy/paste kan indsættes i et tomt Excel-ark.