Gå til indholdet

Kreditgrænser

Det er vigtigt at kunne administrere hvor stor en risiko du vil tage generelt og især på enkeltkunder. Med Nexus kan du nemt foretage disse dispositioner, og sikre gode procedurer der ikke giver dig ukendte eller utilsigtede riscici.

Det er naturligvis vigtigt at du rådfører dig med din revisor. En ting er risikoen for at dine kunder slet ikke betaler dig - noget andet er hvordan din likviditet påvirkes selv under optimale forhold hvor dine kunder betaler dig rettidigt.

Generelle overvejelser

At beslutte dig for en maksimal sum som du vil kunne acceptere at have dig skyldig fra kunder, på tværs af alle kunder, er et vigtigt første skridt. Dels er det sundt i forhold til din samlede likviditet at begrænse beløbet, og dels vil det hjælpe dig med at udnytte hver kreditfacilitet som du stiller til rådighed for kunder mest optimalt for dig selv.

Giv kredit til kunder der har brug for det

Når du yder kunder kredit leverer du reelt samme ydelse som en bank gør via en kassekredit. Modsat banken opkræver du ikke renter og gebyrer men ser i stedet kreditten som et middel til enten at få en ny kunde, eller til at få samhandlen til at flyde.

Dine "renter" skal derfor falde i form af øget samhandel, der for dig er profitabel og attraktiv.

Kunder, der har brug for kredit, er dermed ikke kunder der er i nød, eller som ikke kan finde ud af at betale på anden måde - det er kunder, som har brug for kreditten, fordi de handler så meget og så ofte hos din virksomhed, at det for dig er interessant forretning som du gerne vil understøtte med bedst mulige vilkår for samhandlen.

Online kort er et alternativ til små kunder

Kunder, der ikke opfylder ovenstående kriterier kan ofte betjenes rigtig godt med betaling med betalingskort online. Dels er det ikke ret dyrt for dig i kortgebyrer fordi samhandlen endnu ikke er så stor, dels har du høj sikkerhed for at få dine penge, og dels er det administrativt ligeså hurtigt og nemt som kredit for både dig og din kunde.

Hvis ikke du allerede har mulighed for kortbetaling slået til i din Nexus så kontakt Raymeon Support for en drøftelse i relation til din virksomheds behov.

Giv kun det nødvendige kreditmaksimum

Da du forhåbentlig har besluttet dig for et maksimalt beløb, som du vil have dig skyldigt fra kunder på ethvert givent tidspunkt, så ser du hurtigt nødvendigheden af, at kunder faktisk bruger den kreditramme som du har givet dem. Ellers er en del af den maksimale sum ikke udnyttet, og henligger uden "afkast" for dig - altså i form af øget, profitabel samhandel.

Udfra hvilke kriterier skal du beslutte kreditmaksimum?

Det er ikke helt uvanskeligt. Blot fordi et firma er et A/S betyder det ikke at økonomien er sund. Det at kigge i regnskaber er ofte også så forældet information, at tingene kan se helt anderledes ud nu. At bruge RKI-registret (Experian) hjælper dig heller ikke meget, for det er jo præcis de kunder, som endnu ikke er dårlige betalere, men som potentielt bliver det, der er de sværeste at undgå.

Analysér vilkårene

Vores anbefaling er, at du indleder samhandlen med en grundig analyse af jeres kommende samhandel med kunden:

  1. Hvor ofte vil kunden afgive ordrer?
  2. Hvad er den den typiske ordresum?
  3. Hvilken betalingsfrist ønsker kunden?
  4. Hvilken betalingsfrist er du tilbøjelig til at give?
  5. Stilles der særlige krav til fri levering etc?
  6. Hvordan er din indtjening på de varer samhandlen skal fokusere på?
  7. Hvor stort kreditmaksimum kunne du være tilbøjelig til at give?

Du kan med ovenstående opstille en simpel ligning, der udfra det forventede taktslag mellem ordrer af en given, forventet størrelse kan sige om det kreditmaksimum som du er tilbøjelig til at give, kan rumme den sum der vil skyldes inden fakturaerne forfalder jf. den betalingsfrist som du vil give.

Hænger tingene ikke sammen så kan du enten sætte kreditmaksimum op eller gøre betalingsfristen kortere.

Generelt så anbefaler vi at du starter med forudbetaling via betalingskort online. Alene det forhold, at kunden har et betalingskort, som der kan gennemføres betalinger med online, viser at kundens tilstand overfor deres bank er rimeligt fornuftigt.

Alternativt anbefaler vi en kort betalingsfrist og en lille kredit til at starte med. Der er dermed grænser for hvor stor en gæld kunden kan opbygge før at enten kreditmaksimum siger stop eller at der siges stop, fordi der er forfaldne og ubetalte fakturaer.

Indstil kreditvilkår i Nexus

På hver enkelt kundes firma indstiller du vilkårene for den kredit du yder. Indstillingerne her har betydning for hvor stor en økonomisk risiko - om nogen - du ønsker at tage på den pågældende kunde.

kreditfelter

Som det fremgår findes der to beløbsfelter - et forsikret kreditmaksimum og et IKKE-forsikret kreditmaksimum. Kundens samlede kredit hos dig er summen af beløbene i disse to felter.

Mulighed for kreditforsikring

Du kan læse mere om kreditforsikring, og hvis du er nysgerrig efter om det at tegne en kreditforsikringsaftale kunne hjælpe din virksomhed så kontakt gerne først Raymeon Support for mere information.

Indstil kreditstatus

Uanset om du bruger kreditforsikring kan du med fordel anvende kreditstatusfeltet også til dine interne procedurer for godkendelse.

Forsikret kreditmaksimum

Ved samarbejde med et kreditforsikringsselskab er det i dette felt at den maksimale sum som selskabet vil forsikre kunden for skal indtastes.

IKKE-forsikret kreditmaksimum

Visse kreditforsikringsselskaber tillader at du selv tager en risiko på kunden også. Din egen risikovillighed udtrykt som et beløb indtaster du i dette felt.

Alle kommentarfelter er interne

Bed dine medarbejdere om at registrere årsag til dispositioner i kommentarfelterne. Kommentér hellere for meget end for lidt.

Kontakt os hvis du er i tvivl

Du er altid velkommen til at kontakte Raymeon Support hvis du har brug for hjælp - og når det kommer til at administrere dine risici, så kontakt os hellere en gang for meget end for lidt.