Abstrakte produkter - håndtering af varianter¶
Et abstrakt produkt har til formål at samle katalogprodukter der har visse fælles egenskaber under ét paraply-produkt, det abstrakte. Du kan på ganske lidt plads præsentere mange katalogprodukter som hver præsenteres med netop den egenskab der adskiller sig fra de øvrige varianter.
Forståelige og overskuelige præsentationer er afgørende i en selvbetjeningssituation. Med abstrakte produkter forsimpler du din kundes valg, og lader ikke varianter fylde unødigt meget i dine produktpræsentationer.
Et eksempel¶
Når kunden lander på produktsiden for en lampe præsenteres der information og billeder der er gyldige for alle varianter. Det abstrakte produkt tjener indledningsvis som inspiration (der er jo ingen grund til at være super konkret før kunden har brug for det) og følger dermed en gradvis opbygning af kundens interesse i produktet.
For at udvælge en bestemt variant skal der træffes nogle valg:
I ovenstående eksempel dækker vælgeren over 12 forskellige varianter af samme produkt, nemlig en loftslampe der findes i forskellige størrelser, lys-temperaturer og tilslutninger. Hjælpetekster kan valgfrit vises ved hvert parameter, der enten kan vælges ved knap, drop-down-liste eller radio-button.
Grundlaget for valgene er produktspecifikationer¶
For at skabe ovenstående valgmuligheder er samtlige katalogprodukter udbygget med produktspecifikationer.
Produktspecifikationer er objektive egenskaber ved dine produkter. Nogle egenskaber er gode at kende til, men ikke nødvendigvis afgørende for din valg af en specifk variant. Tænk eksempelvis på nogle fladskærme i samme serie, hvor valget bedst træffes mellem om skærmen skal være 40, 50 eller 65 tommer, og ikke om der er 2 eller 3 HDMI-indgange.
Du kan derfor selv vælge om en specifikation er et valgbart parameter eller blot en egenskab ved produktet. Du bør overveje hvor mange parameter-valg din kunde skal træffe før et konkret produkt er udsøgt. Vi anbefaler at du holder det så simpelt som du kan.
Opret et abstrakt produkt¶
Fra Administration -> Produkter -> Opret -> Nyt abstrakt produkt
opretter du let et nyt abstrakt produkt
Er et abstrakt produkt en del af grundstrukturen?¶
Nej, et abstrakt produkt har ingen relation til grundstrukturen i produktkataloget og falder derfor ikke ind under brands, familier eller typer.
Abstrakte produkter indordnes derimod i produktkategorierne på lige fod med katalogprodukterne, og kan fremvises i lister, som flise, og have simple produktrelationer, både til og fra katalogprodukter og til og fra andre abstrakte produkter.
Kan man handle et abstrakt produkt?¶
Nej, du kan ikke få et abstrakt produkt i kurven. Det er en paraply for katalogprodukter, som jo er hvad dine kunder køber af dig.
Feltoversigt, admin vindue¶
Felt-tips¶
Langt de fleste felter kender du allerede fra katalog-produkter, kategorier, brands og alle de andre elementer du har beskæftiget dig med da du oprettede grundstrukturen i dit produktkatalog.
Indholdssektionen¶
Alt hvad du skriver her vil stå alene når det abstrakte produktpræsenteres.
Når der er valgt et katalogprodukt der er tilknyttet det abstrakte vil Nexus vise teksterne fra "Produktbeskrivelse"-feltet fra begge produkter på produktkortet. Hvor der er meget fælles information mellem varianterne kan du derfor opnå et enkelt sted at vedligeholde (det abstrakte) og så nøjes med variantinformationen på hvert katalogprodukt - og alligevel opnå en fyldig præsentation.
Billeder¶
Billeder fusioneres også mellem det abstrakte produkt og det valgte katalogprodukt for så rigt et billedgalleri som muligt.
Sådan sammenkædes det abstrakte produkt med beslægtede katalogprodukter¶
Grundlæggende sker sammenkædningen fra katalogproduktet til det abstrakte produkt. Et kig på sektionen på katalogproduktet fra eksemplet herover viser at der nedarves information fra det abstrakte produkt "cloud softlight pendant":
Næste skridt er specifikationerne¶
For at kunne vælge varianter skal der nu oprettes specifikationer - hop til artikel og læs alt om specs!