Gå til indholdet

Produktkategorier - din frihed til subjektiv struktur

Med produktkategorier kan du indordne dine produkter i en navigérbar struktur, som du kan opbygge med et dit subjektive syn på virksomhedens produktsortiment. Produktkategorier spiller godt sammen med grundstrukturen i Nexus.

Grundstrukturen i Nexus med brands, produkttyper og produktfamilier får som oftest en faktuel og objektiv karakter, hvilket er styrken i netop disse grupperingsværktøjer.

Imidlertid kan du ønske at præsentere dit produktkatalog på en måde, hvor du har mere kontrol over hvordan dine produkter tilgås rent navigationsmæssigt, hvordan produkterne grupperes og dermed måske præsentere kataloget mere subjektivt end hvad brands, familier og typer giver mulighed for.

Altså en præsentation, som netop din virksomhed opfatter produktsortimentet og sammenhængen mellem de enkelte produkter.

Sådan gør du

Produktkategorier opbygges og administreres som et træ. I første led på stammen findes dine hoved-kategorier.

Du finder kategoritræet på alle produktkort, under værkstøjspanelet, hvor du også melder produktet ind i rette kategori.

Du kan også finde et mere avanceret kategoritræ i Administration -> Produkter -> Kategoritræ som giver dig muligheder for at indmelde eller udmelde kurvens indhold på hver enkelt kategori - se skærmbillede herunder:

prodcatmap

Undgå at indmelde produkter i dine rodkategorier

Hvis du benytter dig af underkategorier, hvilket er en rigtig god ide, så undgå at indmelde produkter i rodkategorierne. Et klik på rodkategorien vil så vise indholdet fra samtlige underkategorier, og hver underkategori tjener derfor som et filter.

Eksempel på anvendelse

I eksemplet med virksomheden der sælger elektronik og hårde hvidevarer til hjemmet, kunne der anlægges endnu et syn på produktkataloget via hovedkategorierne “Til stuen”, “Til værelset”, Til køkkenet” og “Til badeværelset”.

Under hver hovedkategori kan du oprette underkategorier, der - helt uafhængigt af brands, familier og typer - præsenterer de varer du mener eksempelvis er til primær anvendelse i køkkenet. Her kunne underkategorierne være “Køkkenmaskiner og tilbehør", “Kaffemaskiner”, “Opvask og pleje”, samt “Weber grills”, hvor der under “Til stuen” ligger “Fladskærms-TV”, “Musikanlæg”, “Streaming”, “Spillekonsoller”, “Fjernbetjeninger” og “El-artikler”.

Der kan være store afkast ved at tage produktkategorierne i anvendelse. Men du bør se det som en enten-eller beslutning: Enten tilgår dine kunder dit produktkatalog via brands, familier og typer, eller også navigerer de efter produktkategorier.

Hvis du har et stort og dynamisk produktkatalog kan det være nødvendigt at undlade produktkategoier, hvis ikke du har nok ressourcer i virksomheden til at pleje produktkataloget. Men i langt de fleste tilfælde vil du have gavn af kategorierne.

Samtlige katalogprodukter skal indmeldes i en eller flere kategorier for at fremkomme når der navigeres efter kategorierne. Naturligvis kan du stadig få gavn af brands, familier og typer, ved at anvende dem som filtre i en situation hvor produktkataloget tilgås via kategorisystemet.

Værktøjer letter opgaven

Nexus har flere værktøjer til at lette opgave med at indmelde katalogprodukter i kategorier, men du skal være opmærksom på, at det generelt kan være en større opgave at pleje et produktkatalog, der anvender kategorier, end et katalog der kun anvender brands, familier og typer som den primære navigation i produktkataloget.

Miljøvariabler

Med miljøvariabler (også kaldet Envvars) kan du foretage specialindstillinger på enkeltelementer i Nexus. Produktkategorier kan også drage nytte af envvars med en række variabler der hver har specifik funktion:

TargetHeader

TargetHeader = SecondaryBar

Denne envvar vil skubbe kategoriens menupunkt (hvis menu er enabled) til den sekundære menubar i den globale topmenu, fremfor den primære.

IncludeProductsFromGroupNumbers

IncludeProductsFromGroupNumbers = ProductGroupsNumber

Henter alle produkter der ligger i en bestemt Produktgruppe. Indholdet af kategorien vedligeholdes dermed dynamisk hver gang et produkt tilføjes den pågældende produktgruppe.

Det er vigtigt at du bruger ProductGroup-nummeret som er det interne ID i Nexus for gruppen. Du finder dette nummer som en del af URL'en til produktgruppen, eksempelvis på edit-linket til gruppen.

FilterTypesNumber

FilterTypesNumber = ProductTypesNumber

Henter alle produkter der er af en bestemt Produkttype. Indholdet af kategorien vedligeholdes dermed dynamisk hver gang et produkt tilføjes den pågældende produkttype.

Det er vigtigt at du bruger ProductTypes-nummeret som er det interne ID i Nexus for typen. Du finder dette nummer som en del af URL'en til produkttypen, eksempelvis på edit-linket til typen.

FilterManuNumber

FilterManuNumber = ManufacturersNumber

Henter alle produkter der er af et bestemt brand. Indholdet af kategorien vedligeholdes dermed dynamisk hver gang et produkt tilføjes det pågældende brand.

Det er vigtigt at du bruger Manufacturers-nummeret som er det interne ID i Nexus for brandet. Du finder dette nummer som en del af URL'en til brandet, eksempelvis på edit-linket til det pågældenden brand eller mærke.

DisableAutoRedirect

DisableAutoRedirect = true

Med denne envvar går Nexus ikke direkte til et produkt hvis det er det eneste i kategorien. Normalvis vil Nexus med en produktkategori, der kun indeholder ét produkt, hoppe direkte til produktet.

DisableSubcategoryTraversal

DisableSubcategoryTraversal = true

Hvis kategorien er tom for produkter (eller abstrakte produkter) trævles underkategorier ikke igennem og kategorien viser ikke automatisk udvalgte produkter. Anvendes som oftest i første niveau, hvor andet niveau får karakter af abstrakte produkter.

På hver enkelt produktkategori har du samme menustyring som du har på SD-sider, hvilket gør at du kan skræddersy navigationsmulighederne. Hovedkategorier findes på samme niveau som SD-sider i sites rod, og du kan på ethvert sted i Sitetræet trække en bestemt gren i kategori-træet ind og gøre den navigérbar.

Det gøres ved hjælp af denne miljøvariabel, der sættes på SD-siden over det niveau hvor du ønsker at kategorierne er navigérbare:

IncludeCategoriesUnder = værdi

Værdien er kategoriens sporingsnummer, det såkaldte ProductCategoriesNumber. Du kan dermed begynde din menu et vilkår sted i kategoritræet.

Rodkategorien er altid nul, hvorfor en komplet indlejring af produktkategorierne i menuen blandt SD-sider vil se sådan ud:

IncludeCategoriesUnder = 0

Disse konfigurationer vil typisk blive foretaget når din Nexus opsættes, men det er helt enkelt at rette på efterfølgende.