Gå til indholdet

Sådan finder Nexus prisen

Det kan være særdeles vanskeligt at bevare overblikket over virksomhedens prisstrukturer på tværs af leverandører, forskellige slags kunder og forskellige segmenter af det marked som virksomheden bearbejder.

Med prisniveauer, BreakPoint mængderabatter, specialpriser, kampagner og andre aktivititer, opstår konflikter og uhensigtsmæssigheder nemt, og du får brug for hjælp til at holde styr på det hele.

Med afsæt i det simple princip, at din kunde altid skal have de bedste vilkår hun potentielt kan få hos dig, overvåger Nexus hele tiden prissætningen når en kunde bevæger sig rundt i platformen og selvbetjener sig.

Nexus opfører sig på denne måde, fordi det formentlig kommer tættest på hvad kunden forventer, og hvordan en person i jeres kundeservice ville håndtere en evt. prisindsigelse. Det er muligt at foretage opsætninger der sætter logikken ud af spil (eksempelvis med specialpriser). Det kan du læse om herunder.

Grundpriserne

Der er intet til hinder for at du tildeler den samme kunde to forskellige prisniveauer i Nexus. Du kan vælge at lade din anvendelse af prisniveauerne variere fra produkt til produkt - eksempelvis hvor nogle produkter har så stor en avance, at du kan anvende flere prisniveaeuer med forskellige rabatter, så kan der være andre produkter hvor der kun kan gives én rabat. Ved at tildele begge prisniveauer til samme kunde løser Nexus selv denne prissætningsopgave (listepris på den ene vare og bedre end listepris på den anden).

De permanente specialpriser

Specialpriser vil altid erstatte den pris som Nexus selv ville nå frem til var korrekt. Du kan sætte specialprisen præcis som du vil, og den kan dermed både være højere og lavere end den pris Nexus ellers ville have givet til kunden.

Specialpriser kan snildt bruges som prislister, og Nexus giver dig og dine sælgere rigtig gode muligheder for at vedligeholde specialpriserne i det daglige. Dermed kan du med en kombination af lokale filer og hvad der er indlæst i Nexus skabe alle de prislister du har lyst til, og indlæse dine prisdata på både produktniveau og på kundeniveau. Vi anbefaler dog som altid at du forsøger at holde tingene så simple som muligt - og at du drager nytte af den automatik som grundpriserne tilbyder hvis muligt.